Hvornår har I åbent?

Julebutikken er åben hver dag fra 1. november til 24. december kl. 10-18. Den 24. december lukker vi kl. 12.

Kan jeg handle uden for åbningstiden?

Ja. Butikken under carporten og trillebørene langs vejen er døgnåben og selvbetjent i november og december. Du betaler kontant i bøtten eller med MobilePay. Mellem jul og nytår kan du stadig købe kirkegårdspynt under carporten, også i selvbetjening døgnet rundt.

Hvor ligger I?

Vi ligger på Stubbekøbingvej 6, Ravnse, 4840 Nørre Alslev, på Nordfalster og kun cirka en time fra København. Hop af motorvejen ved afkørsel 43 på Nordfalster.

Hvilke juletræer har I?

Vi har primært nordmannsgran, men også rødgran, fra små stuevenlige træer til store torvetræer og dem med højt til kip. Vi har også pottedyrkede nordmannsgraner, som kan plantes ud efter jul.

Kan jeg fælde mit eget juletræ?

Ja. Du kan mærke op og fælde selv i sæsonen fra 1. november til 21. december, op til 3 meter. Du kan også komme i efteråret og mærke op (efter aftale, hvis det er inden 1. november). Vil du have et træ over 3 meter, kan du vælge et nyfældet træ fra haven. Vi starter med at fælde 15. november og fælder løbende til juleaften. Tag varmt tøj og gummistøvler på.

Hvad kan jeg få af pyntegrønt og gravpynt?

Vi har nordmannsgran og nobilis i bundter á 2 og 5 kilo samt bundter af blød ene, buksbom, cypres, gul cypres, cryptomeria og hønsefod. Gravpynt laver vi i mange størrelser, fra urneplads til familiegravsted, og fra ultimo november har vi friske, grønne kirkegårdskranse.

Kan jeg bestille julepynt og dekorationer?

Nej, vi tager ikke imod bestillinger. Dekorationerne laver familien løbende, og derfor er ingen ens. Der er altid noget at vælge imellem i butikken, og vi lægger nyt op på Facebook.

Har I åbent uden for julesæsonen?

Ja, vi har frisk, dansk pyntegrønt til æresporte, bryllupper, jubilæer og andre lejligheder hele året. Ring på 2326 7659 eller kig forbi.