Ådalens Juletræer er en lille plantage beliggende i et naturskønt område på Nordfalster.
Siden 1985 har vi dyrket juletræer på en sydvendt skråning i Ådalen ned til Skerne sø.
Vi er en familiedrevet virksomhed, som leverer juletræer og pyntegrønt til både private og institutioner.
Vores medlemskab af bl.a. brancheforeningen DANSKE JULETRÆER sammenholdt med vores passion for at skabe de bedste juletræer sikrer, at vi til stadighed holder os ajour med, hvordan vi passer og plejer træerne bedst, så du kan være sikker på, at du får et træ af høj kvalitet hos os.
Vores mest solgte træ er Nordmannsgran, som de fleste foretrækker, fordi det holder nålene længe. Men vi har også den smukke og meget efterspurgte Rødgran.
Vi elsker juletræssæsonen, og uanset hvor travlt vi har, giver vi os tid til at tage en sludder med vores kunder og hygger om dem, og vi kan som regel efterkomme selv de mest specielle ønsker til, hvordan dit juletræ skal se ud.
Vi glæder os til at se dig!
Se vores åbningstider på vores KONTAKTSIDE.
Besøg også vores side på FACEBOOK.